Denne blog handler bla. om det uofficielle danmarksmesterskab i stædighed, DIY akupunktur/akupressur, hemmeligholdelse, hvorfor det er rart at blive pakket ind som en julegave i grønt papir, når en læge i embedes medfør roder i ens woha og giver svar på hvornår jeg så fik lavet en embryotransfer.

Hemmeligholdelse

I november 2020 tog jeg på en hemmelig mission til Rusland. Hr Ingversen og jeg syntes nemlig at vores børn havde lidt nok i forfølgelsen af babydrømmen og vi var fast besluttede på at de INTET skulle vide før jeg var blevet gravid og eventuelt var 12 uger henne. Det betød at de fleste andre heller ikke skulle vide noget og satte os 2 åbenmundede typer på en hård prøve.

Vi konstruerede en historie om at jeg skulle arbejde og da det jo bare var opsætning at et gammelt embryon fra fryseren (ikke fra vores egen køle-fryskombination, men fra klinikkens fryser) var jeg kun afsted i 3 dage. Jeg lavede DIY akupunktur for min livmoder og har lavet nogle videoer med punkterne i et separat blogindlæg (så dette indlæg ikke bliver alt for teknisk tungt i rumpetten).

Denne gang havde jeg fundet er fly til Sct Petersborg via Istanbul, men da der var gang i en større mink-skandale (den kan du formentligt huske) var testsystemet i Danmark gået i stå. Efter 2,5 døgn havde jeg ikke svar på sundhed.dk og måtte op kl lort, inden jeg skulle flyve, for at få at taget en hurtigtest hos Falck. Men den duede ikke i det festfyrværkeri af kontroller jeg var igennem i alle 3 lufthavne. Jeg var aldrig kommet op i flyveren uden den “rigtige” covid test, som først tikkede ind pr SMS da jeg stod i kø i Kbh. lufthavn!

Desuden nægtede mit forsikringsselskab at dække min tur ud i den orange verden og jeg måtte købe ekstra forsikring pr dag hos Gouda (tak Gouda)

Planen var mammografi af mine u-undersøgte bryster og udvidet røntgen af mine rygerlunger søndag. Og  hvis de var gode: Embryo transfer mandag og hjem via Istanbul kl 02 natten mellem mandag og tirsdag. Turen tog dør til dør 20 timer og er ikke lige det man anbefaler efter en opsætning MEN VAR ABSOLUT ENESTE MULIGHED – håbede det embryon bare ville KLISTRE sig fast i en fart.

Så der sad jeg alene i et fly fuld af glade tyrkere som den ENESTE KVINDE UDEN TØRKLÆDE OG TILHØRENDE FAMILIE og følte mig ret ensom uden begge dele – men hvad gør man ikke for at få det barn. Hvad værre var at flyet lugtede som om de havde vasket både gulvet og loftet i aftershave og hvor jeg på sidste rejse havde bundet en del frozen margrarithas og derfor havde kvalme ( se evt. Kan man fuldt lovligt rejse til Rusland midt i en pandemi?) var jeg denne gang pumpet fuld af hormoner, som en konventionel skinke, og ikke i meget bedre form.

Mundbind, but why?

Jeg landede meget sent i Sct P, fik inspiceret mine papirer MEGET længe, kom til mit hotel ved 5-tiden og dukkede op til morgenmaden 5 min før buffeten lukkede kl 9. Der stod jeg med tom mave og strithår og havde glemt mundbind til morgenmaden og overvejede seriøst at hente det oppe på værelset MED RISIKO FOR AT DE RYDDEDE DEN DAMPEDE BOGHVEDE, DE RISTEDE PØLSER OG BACON’EN OP MENS JEG VAR VÆK. Men så var det jeg så mig om i lokalet og fik øje med de andre gæster (alle russere).….som tydeligvis ville skide så meget OGSÅ på den regel. Fraset tjeneren var der ingen mundbind så langt øjet rakte.  Som prikken over i’et kom en til mand skridende ind i lokalet i retning mod buffeten med den flotteste “sig et ord til mig og jeg slå dig fucking ihjel” – attitude og absolut ikke skyggen af mundbind. Russere tager anarki til the next level, hvis de får lov (dvs ikke får smurt gift i deres underbukser, som det skete for Hr oppositionsleder Navalnyj)

Efter en stor morgenmad gik jeg på markedet og i centrum og købte julegaver. Jeg lignede én der ikke havde sovet et år, men de russiske kvinder var i deres es i smarte uldne frakker, lange støvler, ingen mundbind og langt, løst hår. Det er koldt nok til frakker men ikke til nedbør, smat, kulde og glatte fortove endnu.

En mandag i november: Embryontransfer

Den mandag følte jeg mig som en maratonløber, som er ved at være i mål. Dagens scanningen af livmoderen var fin. Men jeg måtte vente længe på svarene fra svar mammografi og røntgen thorax. Damen som havde mammograferet mig, havde ellers reddet min dag ved at spørge om jeg havde implantater, og den slags spørgsmål kan man blive meget rørt over, når man har ammet sammenlagt fire børn én eller to af gange i alt 12 1/2 år og står uden sin BH på. Jeg skal ikke sige noget grimt om mine bryster, som trofast har leveret i omegnen af 4000 liter mælk, men de har altså kendt bedre dage.

Jeg var dødbange til sidste sekund for at de ville hente mig, og i stedet for embryo transfer ville det være “bad news”- samtale om enten mammograferede bryster eller gennemrøgede lunger. Heldigvis havde jeg psykologi-studie på zoom den dag, så jeg glemte næsten at være bange i de 4 timer vi havde undervisning. 10 MEGET LANGE MINUTTER forsent hentede sygeplejersken mig ind på klinikkens operationsgang: Jeg var efterhånden så nervøs, at jeg prøvede at tage een af fodsokkerne på hovedet istedet for OP-huen. Den passede ikke.

Ind på operationsstuen: Man bliver pænt dækket til herovre, modsat Danmark hvor man kan få øjenkontakt med lægen hen over sin kønsbehåring eller mangel på samme, mens vedkomne roder, stikker og bedøver. Kald mig sippet, men det kan jeg virkeligt ikke lide. Mine egne fødepatienter må hjertens gerne spæne nøgne rundt med veer (det gør jeg også selv, når jeg føder), men når det er min tur til at være gynækologisk patient, vil jeg virkeligt gerne være lidt afdækket.  Saligt: Her får man en tunika på, førnævnte futter, en kæk hue og et stykke papir over lårene, så de kan scanne på den bare mave for at sikre sig embryonet havner det rette sted. Uden nogen kan se ens woha. Sygeplejersken var ny og ved at løbe sur i lagene, men det fik lægen straks rettet, så alt undtaget underbenene og ansigtet var dækket til da laboranten smilende kom ind med en meget lille stav og kvidrede “embryo for Keeren Ingverszzeeen?”

Ja det er så mig. Bring it on.

Anden gang var forhåbentligt lykkens gang. Det var tøet pænt op (altså uden at dø i processen) og AB kvalitet.

Og udenfor var det blevet en smuk dag. Resten af dagen gik med at spise, sove og slappe af med benene oppe.

Sct Petersborg har været god ved mig.

Man ved, at man har været i fertilitetsbehandling i Rusland for mange gange, når man begynder at forstå brudstykker russisk uden nogen form for undervisning: Som da kokken min sidste aften i Sct Petersborg råbte til en anden på Tepemok (russisk fastfood, frisk og lækkert, uden friture): Odin borsh bez smetany og JEG KUNNE FORSTÅ HAM! foruden jeg efterhånden forstår småting som uvidimsya, spasibo, kuritsa, khorosho og khoroshego dnya (på gensyn, tak, kylling, fint og god dag)

Jeg føler meget taknemmelighed overfor denne by og dens indbyggere: For hjælp, mad, humor, menneskelig varme og sikkerhed. Jeg har fundet noget mere nydelse i ro og øvet mig i at vegetere . Noget selvforkælelse og egenkærlighed, jeg ikke havde så meget fat i hjemme. Det har været et dyrt kursus, men ok.

Ja nu er det bare at finde vej hjem og så vente på om jeg var blevet gravid…men den del, hvor jeg skulle overkomme alverdens hurdler var slut for nu. Næste blogindlæg handler om hvordan det er ikke at kunne aflæse en graviditetstest uden læsebriller….sååååå kort sagt, find ud af om jeg blev gravid i næste blogindlæg.

Bonus: her er akupunkturpunkterne. Er du ikke uddannet i at give akupunktur kan du i stedet lave akupressur på punkterne (altså trykke fast med fingeren på punktet a la Katrine Birk https://www.katrinebirk.dk/) Sæt nålene i og slap af i 30 min eller masser dem fast på skift i 30 minutter.

SP 6 (på anklen)

ST 36 (ved knæet)

SP 10 (over knæet)

REN 3 (over kønsbenet) og ST 29 (2 stk i maven)

GV 20 (i fontanellen)

PER 6 (håndled)