En helt almindelig uge i Qaqortoq, Grønland, hvor jeg arbejdede i sommers, døde 2 personer, en mand og en kvinde, pga. selvmord. En af mine veninder havde en arbejdsmæssig relation med én af de afdøde og derfor var jeg med til en mindehøjtidelighed for de 2. Fordi grønlændere har en række egenskaber vi danskere kan lære af (se Grøn visdom eller hvad kan vi lære af inuitter fra Kalaallit Nunaat?) blev mindehøjtideligheden holdt på byens torv, hvor vi sang og tændte lys, der var taler og en inderlig bøn fra en offentlig ansat på både dansk og grønlandsk om at søge hjælp, hvis man havde det svært. Et smukt eksempel på at knække tabu, konfliktskyhed og skam i forbindelse med selvmord. 

I Danmark er meget snak om hvordan man forbliver sund. Kost, motion, sikker sex, kål, fuldkorn og paranødder. Men hvordan man holder sig psykisk sund er der ikke heeelt så meget folkeoplysning på. Ca 30 % rammes af psykisk sygdom i livet og psykisk sygdom er associeret med for tidlig død (Plana‐Ripoll et al., 2020). Personer med diagnosticeret psykisk sygdom lever i gennemsnit 11,6 år kortere end baggrundsbefolkningen. Selvmord er en hyppig dødsårsag blandt personer diagnosticeret med psykisk sygdom og årsag til det største antal mistede leveår (YLL – years of life lost) (Weye et al., 2020). Selvmord er kæmpestort og megatragisk. Grunden til at jeg skriver om det nu hvor jeg ikke engang er færdiguddannet som psykolog endnu, at jeg er nødt til at dele vigtigt viden. Denne blog handler om ondskab, som til min store overraskelse er et gennemgående tema på psykologi, og denne første blog handler om ondskab på arbejdspladsen. Onde personager i eventyrene, lever som virkelige mennesker ude i din og min hverdag.

Da jeg startede på psykologi var noget af det første jeg hæftede mig ved, hvor nonchalant og afslappet man talte om ondskab. Milgrams forsøg med mennesker i social psykologi, dark triad træk (tag selv fx testen https://openpsychometrics.org/tests/SD3/) af henholdsvis narcicisme, psykopattræk og magt- og manipulationssyge i personlighedspsykologi og hvordan ledere har flere af disse mørke træk, jo højere de er i hierarkiet i arbejds- og organisationspsykologi. Udviklingspsykologi handlede også om træk og selvfølgeligt forældres indimellem temmelig kedelige adfærd overfor deres egne små søde børn og klinisk psykologi var heelt cool omkring menneskelighedens skyggesider. Jeg er opvokset i en verden hvor folk ikke rigtigt troede på, at ondskab overhovedet eksisterede. Opførte folk sig ondt, havde de det nok skidt, eller forstod ikke at de sårede andre med deres grotesk dårlige opførsel. Det efterlod ofrene for ondskab rimeligt tomhændede.

Hvad har Sinead o Connor til fælles med mig og alle andre mødre som har mistet børn?

Vi er i øget risiko for selvmord. Alle pårørende til selvmordere er i øget risiko for selv at begå selvmord, men dette gælder også kvinder som er forældre til børn, som er døde af alt muligt andet. Men mobning på arbejdspladsen øger mænds risiko for at begå selvmord.

En historie om mobning

Da jeg var 20 år startede jeg på en arbejdsplads. Det var en stor organisation og jeg kendte en af medarbejderne en lille smule på forhånd. Inden jeg startede sagde hun til mig helt afslappet, at jeg skulle lade være med at vise, at jeg kendte hende, “for så kommer du i problemer”. Jeg fattede selvsagt ikke hvad hun mente (jeg fattede ikke så meget den gang), men jeg fulgte hendes råd og observerede nøje hvad der foregik. Hun var en kvinde der var højere uddannet end sine kolleger, men havde haft svært ved at få job indenfor sit felt. Men sød, venlig og meget korrekt i sin adfærd, foruden slank, køn og velplejet. Hendes kolleger benyttede enhver lejlighed til at indikere hvor forfærdelig et menneske og kollega hun var, de snakkede bag hendes ryg og behandlede hende med åbenlys, hånlig foragt. Jeg havde set lidt af hvert i skolen, men at se voksne mennesker opfører sig så tarveligt på deres arbejdsplads, var alligevel noget af et chok for mig.

Kender du een der bliver mobbet?

Mobning har ligesom vold i parforholdet den effekt at det lammer en fuldstændig, som man ikke kan overskue tanken om at finde nyt arbejde og dermed undslippe situationen. Det er skamfuldt og mange oplever at blive mistænkt for at have en del af ansvaret selv. Mange ønsker at de kunne tænke mere positivt, være mere, hårdhudede og imødekommende eller i stand til at sætte sine grænser med naturlig autoritet. Komplekse problemer er svære at lytte til fordi der ikke er nemme løsninger – og så er det nemmere at sige “det bliver nok bedre”, “så slemt er det nok ikke”, “Det er jo ikke onde mennesker”, “har du prøvet mindfullness?” i stedet for at spørge ind, være rummelig og holde den andens smerte ud.

To do hvis du selv bliver mobbet

Hvis du bliver udsat for mobning på arbejdspladsen skal du søge hjælp og komme væk. Du skal fokusere på, at selvom det føles uhyggelig ensomt og tabubelagt, du slet ikke er den eneste. Et dansk registerstudie viser at 10,4 % har oplevet mobning på en arbejdsplads i løbet af det seneste år (globalt ligger dette tal 14,6%). For mænd, forøger mobning risikoen for selvmord statistisk signifikant (Conway et al., 2022). Du skal overkomme din stolthed, dit mindreværd og din skam og fortælle nogen hvor dårligt du har det. Pårørende, livslinien (https://www.livslinien.dk) på chat eller telefon 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05, psykolog, læge….. Søg hjælp fra tillidsmand, sikkerhedsrepræsentant, arbejdsmiljøtilsynet og sig i sidste ende op. Dit psykiske helbred og dit liv er vigtigere end det job. Det kan andre jo nemt sige, men husk at mobning påvirker din tro til dig selv og på dit selvværd ekstremt negativt. Det er intet job værd.

Årsager

Mobning skyldes tit kulturen, med oftest en central rolle for ledelsen og manglende psykologisk tryghed. Det kan også være en organisation, hvor der mangler ledelse, og hvor det er overladt til medarbejderne, at løse uoverensstemmelser, hvilket så foregår i en slags ”fluernes herre”- spil hvor man søger alliancer og bekæmper sine kolleger for at få sine egne ønsker igennem. Det er ikke onde mennesker nødvendigvis, men desperate mennesker. Hvor kommer desperationen fra, både din og mobbernes? Et fuldstændig legalt ønske om at være en del af flokken og at mange af os har sat os meget hårdt økonomisk, hvilket har uoverskuelige konsekvenser hvis vi skal være arbejdsløse/jobsøgende i en periode. Mobning på arbejdspladsen kan defineres som langvarig eksponering for gentagen negativ adfærd hvor en eller flere medarbejdere bliver behandlet nedladende, forfølges, kritiseres, fornærmes eller oplever social udelukkelse. Medarbejderen kan også opleve handlinger som gør det sværere for dem at udføre deres job tilfredsstillende (Conway et al., 2022). Mobning er een af de psykosociale stressfaktorer på arbejdspladsen som kan forøge selvmordsrisikoen (Milner et al., 2018). Mobning på arbejdspladsen er én af de faktorer som kan forringe arbejdssikkerheden (D’Cruz et al., 2021). Mobning forekommer hyppigere på arbejdspladser hvor der er en dårlig balance mellem hvor stor en indsats der forventes af medarbejderne i forhold til hvordan de værdsættes og belønnes for deres arbejde (Notelaers et al., 2019). Her kan jeg jo kun tænke med sorg på jordemødre og nogle af de uhyggelige selvmord og udvidede selvmord hos kollegaer jeg har oplevet gennem årene. Et finsk studie finder at psykisk dårligt arbejdsmiljø øger risikoen for, at en medarbejder oplever eller observerer mobning (Salin, 2015).

Selvmord en erhvervsrisiko? 

Et review finder de velkendte erhverv med øget selvmordsrisiko som landmænd, politi og medicinsk personale (læger, sygeplejersker mf) som har nem adgang til våben, medicin, pesticider og ydermere har et højt stressniveau på arbejdet. Men desuden finder reviewet at helt andre erhverv som ufaglærte arbejdere, rengøringspersonale, maskinemænd og skibspersonale ligeledes har højere selvmordsrisiko end baggrundsbefolkningen (Milner et al., 2013). Mobning på arbejdspladsen er voldsomt pinefuldt for den medarbejder det går ud over, idet det kan medføre følelsen af hjælpeløshed, kontroltab, at være fanget i en håbløs situation og at være udenfor fællesskabet. Selvbilledet hos den mobbede kan blive påvirket negativt, med et lavere selvværd og højt niveau af psykologisk stress (Conway et al., 2022). Det er derfor ikke underligt at mobning på arbejdspladsen kan medføre især psykisk sygdom som depression (Theorell et al., 2015). Forskning har tidligere fundet sammenhæng mellem mobning på arbejdspladsen og selvmordstanker som kan udvikle sig til selvmordsadfærd (Nielsen et al., 2016) (Leach et al., 2017). Viden er magt – pas på dig selv og dine kollegaer.

Kommentar:

Efter jeg lagde dette blogindlæg op sendte en af mine læsere mig hendes historie om mobning på arbejdspladsen og i lokalsamfundet. Hun har givet mig lov til at gengive hendes beretning anonymt (jeg ved hvem hun er). Den er rå, ærlig og beskriver præcis det forskningen siger: “Med fare for det her bliver en lang kommentar på dit opslag, som jeg har læst igennem et par gange – jeg er utroligt enig – især i dit afsnit “årsag”. Og hvorfor har jeg tænkt så meget over det opslag siden i går? Jo. Jeg har været der og er der til dels stadig.

I 2021 tog vi skridtet og flyttede fra alt vi kendte med mod på noget nyt. Vi troede vi var sådan nogle mennesker der kan passe ind alle steder og som man gerne vil have, fordi vi lægger kræfter i at starte ting op og er typerne der bruger meget tid på at bidrage og lære vores børn at man skal bidrage til det store fællesskab. Vi troede fuldt og fast på vi havde noget et lille ø-samfund gerne ville have, både på arbejdsmarkedet og i helårssamfundet, der skranter en smule.

Ret hurtigt fandt jeg et midlertidigt job indenfor mit felt. Det passede mig ok, det var hyggeligt og tilbage til mig oprindelige fag, arkæologi. I det midlertidige job havde jeg også nogle gange nogle dage på kommunekontoret. Jeg spottede hurtigt et meget sært, hiearkisk arbejdsmiljø, en mærkelig tone og i det hele taget nogle mærkelige observationer, som jeg tænkte lidt over. Der blev slået en fast stilling op, som jeg tænkte jeg godt kunne bestride med lidt oplæring, jeg tog til jobsamtale, fortalte jeg intet vidste om byggesager, men kunne lære det og kendte til sagsbehandling fra andre stillinger. De forsikrede mig at oplæring ikke var et problem. Jeg blev ansat sammen med en intern, der blev flyttet fra en kontorstilling. Og vi skulle så dele denne stilling med mange forskellige opgaver. Oplæringen begyndte og jeg syntes det var nemt. Det syntes hende den anden ikke, så efter en månedstid fik jeg at vide, at hun ikke ville have oplæring sammen med mig mere. Jeg ved jeg lærer ting hurtigt ved at læse dem, det er min superpower her i livet, som jeg kan smide ind i den fælles pulje, og så er jeg god til at formidle det jeg har lært, på en praktisk måde. Jeg forsøgte at være rummelig overfor min kollega og sagde vi kunne sætte oplæringen op, sådan som hun gerne ville, jeg kunne fungere med det på mange forskellige måder. En måned senere, hvor jeg var begyndt at arbejde selvstændigt med sagerne, havde udviklet nogle skabeloner til brug for os og konsulenten, der skulle lære os op, sagde hende der skulle lære os op, at jeg ikke længere behøvede faste oplæringsmøder flere gange ugentligt fik jeg besked på af min kollega at hun ikke ville dele fagområdet. Hun kunne ikke samarbejde, så jeg skulle lave noget andet. De to andre på kontoret nikkede. De 3 er en del af øens indfødte familier. Jeg er udefra med et helt forkert efternavn, og i øvrigt gift med en der kom og stoppede deres ellers, synes de selv, velfungerende hverdagsliv (politimanden, der satte sig for at stoppe spritbilisterne, der kører mange af her ovre). Jeg måbede lidt, men tænkte “vi får ny chef om 14 dage… jeg sidder bare lige her og passer mig selv”. Jeg spurgte hvad jeg så skulle lave, men fik bare svaret “det andet”. Chefen startede, blev trynet ovenfra og af mine 3 kolleger. Så ikke meget hjælp at hente der. Hun sagde jeg skulle lave byggesager, mine 3 kolleger sagde jeg ikke skulle… jeg lavede byggesager når ingen kiggede.

Det blev ret hurtigt til at jeg fik besked om hvor jeg måtte parkere min bil (det er altså ikke fordi der mangler parkeringspladser her på øen), og især hvor jeg ikke måtte parkere på de fælles pladser udenfor kommunekontoret. Jeg fik at vide hvor jeg måtte sætte min madpakke – i hvilket køleskab af de to fælles og på hvilken hylde. Jeg fik at vide hvor jeg måtte spise og hvornår (der stod intet i min kontrakt om dette, og jeg gik ofte udendørs for at gå en tur eller sidde på en bænk ude, for jeg orkede ikke at høre kontorets ialt 20-30 medarbejdere sidde og bagtale øens borgere). Det blev til at jeg konstant blev fjernet fra vores fællesmail, så aldrig vidste hvad der foregik i huset og altid følte mig bagud. Hver gang jeg gik til IT-chefen, satte han mig på igen, og kort tid efter blev jeg fjernet igen (ikke af IT-chefen, men nogle andre). Når jeg mødte ind om morgenen kunne kontoret være tomt. Hvis jeg så spurgte i Borgerservice, hvor alle var kunne jeg få et “Eeeeej, Guuuuuud, har du ikke fået besked om det der seminar, møde,… der er på fastlandet i dag. Der skulle du da også have været med, nå uuupsiii”, eller jeg fik besked på om tirsdagen “ej, undskyld, jeg fik en mail for 3 måneder siden om et seminar i overmorgen i København, det skule du da have været med på” jo tak.. med 2 dages varsel kan jeg sjældent lige skride i 3 dage for at tage til et møde om veje i København. Sorry. Det kom længere og længere ud. Til jobsamtalen havde jeg sagt jeg havde 13 ugers barsel til gode, der skulle bruges inden januar, og tanken var vi skulle rejse i 2,5 måned med børnene, bare så det var med i hele regnestykket inden de ansatte mig. En i ansættelsesudvalget gjorde nar af mig (en jeg kom til at sidde på kontor med). I maj fik jeg indført at de resterende dage kunne bruges som en ugentlig fridag frem til december. Jeg kunne godt mærke jeg havde behov for at være mindst muligt på kontoret og mest muligt væk fra kontoret. Folk fra kommunalbestyrelsen, kommunaldirektøren og min chef kom til mig og spurgte om jeg 1 dag om ugen ville arbejde i et andet hus under kommunen på nogle andre opgaver, som jeg direkte er uddannet til og har erfaring med og med en stor ansøgning. Det takkede jeg ja til – jeg blev jo spurgt om jeg ville, så jeg tænkte ikke det ville skabe problemer. Det gjorde det!!!! Jeg blev behandlet som om jeg valgte mit arbejde fra og valgte mine kolleger fra (ja, det gjorde jeg jo, men det var noget jeg blev tilbudt). Min tanke var at jobbet på det andet sted kunne blive til mere (2-3 dage om ugen, og dermed en deltidsstilling der var fint for mig) og jeg kunne komme ud af det rædselsfulde kommunekontor.

Da vi så kom til vi skulle ud og rejse blev det et problem…. der blev bitchet over det hele tiden. Jeg skulle hele tiden høre for det, og have dårlig samvittighed over, at jeg bare efterlod alt til alle andre, ligesom jeg bare 1 dag om ugen holdt fri og 1 dag om ugen var et andet sted (også refereret til som at jeg bare holdt fri). Men at skride 2,5 måned var åbenbart dråben. For det gjorde man åbenbart ikke. Og da jeg kom hjem var jeg frosset ude. HELT!

Jeg startede på jobbet i januar 2022. En dag i slutningen af november 2023 tog min mand bilnøglerne ud af hånden på mig og sagde “DU TAGER IKKE DERIND og nu ringer jeg til lægen”. Jeg kan nærmest ikke huske det. Forud var gået dage med ondt i maven hver dag, hele dagen, jeg græd når jeg skulle på arbejde, jeg kunne ingenting når jeg kom hjem. Jeg gav op overfor alt og alle. Jeg kunne ikke finde ud af noget. Jeg blev sygemeldt den 29. november 2022. 9 dage senere blev jeg indkaldt til en sygefraværssamtale (jeps, 9 sygedage… – havde haft et par enkelte barns sygedage i løbet af året, det var dét). Min mand tog heldigvis med som bisidder, og de forsøgte at køre os over, men det endte med at jeg den 22. december 2022 skrev under på en frivillig aftrædelse, scorede en kæmpe fratrædelsesgodtgørelse og gik så hjem – merry fucking christmas – og tillykke til yngste datter med de 6 år! For hvad så??? Jeg var langt nede og havde netop selvmordstanker og mente ikke jeg kunne noget som helst. Hvorfor kunne andre være der når jeg ikke kunne, hvad havde jeg gjort, siden jeg skulle trynes, mobbes, chikaneres på den måde?

Jeg var på en måde fanget på det arbejde, for når man bor herude, så er der ikke vanvittigt mange arbejdspladser og slet ikke til en akademiker. Måske er jeg præcis så snobbet som jeg bliver beskyldt for at være, men jeg vil IKKE gøre rent på campingpladsen. Jeg har en akademisk uddannelse jeg har kæmpet mig igennem, jeg har en læreruddannelse – jeg må kunne noget andet end gøre de offentlige toiletter rene eller sortere hummere på fiskefabrikken. Det vil jeg ikke! Jeg er en af de få akademikere på øen, og jeg har en bred erfaring, jeg burde da være noget værd, men det var jeg ikke. Selv gentagne ansøgninger til skolen gav ikke resultat. Samtidig med mig var IT-chefen blevet sygemeldt. Det viste sig han heller ikke kunne finde et job efterfølgende, heller ikke på fastlandet. for kommunaldirektøren og socialchefen havde det med at kontakte arbejdsgivere og give besked om at hvis de ansatte ham eller mig, så var samarbejdet slut. Så i stedet for en lærer med en uddannelse og linjefag i specialpædagogik, så brugte de unge med en studentereksamen som klasselærere. Den arbejdsgiver jeg har nu blev også kontaktet om at han ikke skulle ansætte mig. Men det gjorde han alligevel – han bad dem blande sig udenom. Om det er klogt ved jeg ikke. For mig var og er det en god ting. Men nok ikke for firmaet. Der er mange ting der ikke kan lade sig gøre for det firma, og mange ting vi ikke bliver inviteret til eller får hjælp til.

Og i dag. snart 2,5 år senere påvirker det mig stadig. Jeg er stadig sygemeldt, jeg skal stadig hele tiden passe på mig selv. Jeg har altid været et ekstrovert og engageret menneske. Nu er jeg hjemme, sammen med familien meget tætte (få) venner, eller jeg passer mit arbejde hjemmefra. Jeg er startet på et studie, og synes det er svært. Jeg gør det for at få en måde at komme væk herfra på, men også for at vise mig selv at jeg godt kan noget. Og ja, vi forsøger at komme væk hele familien, men det er ret vanskeligt at bo herude, for når man sender en ansøgning til en arbejdsplads vælger de sjældent den der bor længst væk. Helt oplagte stillinger, som jeg før altid kom til samtaler på kommer jeg ikke i nærheden af nu. 

Vi deltager hverken i forældremøder, sociale aktiviteter på skolen eller i klasserne, vi har ingen kontakt med de andre forældre, vi har intet at gøre med foreninger eller klubber eller andet socialt hvor vi bor. Vi er bare her, skærmet fra alt og alle. Hver gang vi træder ud og er med til noget opstår der et nyt rygte. Min mand har mistet sit job i politiet, fordi han har kørt spirituskørsel, jeg har sagt mit job op, ugen efter er jeg blevet fyret. For nylig er vi åbenbart også blevet skilt og jeg er flyttet til fastlandet og har efterladt børn og vasketøj ved min stakkels mand. Jeg er snobbet, selvoptaget, indbildsk og for meget og vil bestemme alting, og sidst men ikke mindst må en del af børnene i næstyngste datters klasse ikke komme hjemme ved os, fordi min mand tæver mig og børn jævnligt. Nogle af rygterne kan vi bare grine lidt af, ryste på hovedet af eller himle med øjnene af. men de sidste er hårde. De går ud over vores børn der ikke forstå hvorfor deres klassekammerater siger det her til dem. Og her er problemet med det her meget lille samfund. For i et lille samfund går det endnu længere ud end bare arbejdet. Hele dagliglivet her på øen er omfattet af den mobning der foregår på øens største arbejdsplads: Kommunekontoret. Alle ligger under for det, og når de inde på det kontor har besluttet af vores familie er udstødt, så er det det den er og så er andre med til det netop for ikke at ende hvor vi er endt (eller andre før os).

Nåmen – hvis nogen kan bruge en smed/politimand og en arkæolog/lærer/kriminaltekniker/jurastuderende, der har 3 hjemmeboende børn, 2 heste og 3 kaniner, som gerne vil tilbage til et almindeligt liv, så sig til – vi flytter lige præcis der hen hvor vi vil kunne få jobs og har råd til et landsted – helst med langt til naboer (det er blevet det nye – vi er alle herhjemme blevet temmelig skeptiske overfor andre mennesker, desværre) og leve et liv hvor vi kan blive accepteret på trods af farverigt tøj, akademisk uddannelse, jævnlige vegetarmåltider, dårlig humor – og vi flytter der hen hvor jeg igen kan få selvtillid og tro på at jeg også betyder noget, og hvor der er plads til vores 3 kloge piger, der elsker bøger, heste og som stiller reflekterede spørgsmål og gladeligt fortæller om alle de ting de har oplevet ude i verden, selvom de har fået at vide at de ikke skal blære sig og alle 3 godt kan stave til Janteloven.

Så et sundt arbejdsmiljø: Ja, det er vigtigt – det andet bryder mennesker, og familier ned – det er måske et under at vi ikke er blevet skilt i alt det her. Men heldigvis er det ikke lykkedes for dem at komme imellem os, som det er sket for så mange andre tilflyttere før os.”

Næste blog kommer til at handle om at følge en bestemt drøm samt hvorfor og hvordan slæper man tre unger med om på den anden side af jorden for at udføre et feltarbejde i Mellemamerika, nærmere bestemt Curacao. Her bor jeg i tre et halv måned med de 3 yngste, for at undersøge hvorfor sorte caribiske kvinder har mindre risiko for at få depression efter fødslen. Det bliver temmelig spændende, blandt andet foreslår min udmærkede vejleder, at jeg skal besøge en heksedoktor med speciale i behandling af post partum depression for at høre hendes take på hvordan det skal behandles. Så mere fra mig, når jeg sidder i 30° og prøver at fordøje diverse ubegribelige oplevelser.

Litteratur 

Conway, P. M., Erlangsen, A., Grynderup, M. B., Clausen, T., Rugulies, R., Bjorner, J. B., Burr, H., Francioli, L., Garde, A. H., Hansen, Å. M., Hanson, L. M., Kirchheiner-Rasmussen, J., Kristensen, T. S., Mikkelsen, E. G., Stenager, E., Thorsen, S. V., Villadsen, E., & Høgh, A. (2022). Workplace bullying and risk of suicide and suicide attempts: A register-based prospective cohort study of 98 330 participants in Denmark. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health. https://doi.org/10.5271/sjweh.4034

D’Cruz, P., Noronha, E., Caponecchia, C., Escartín, J., Salin, D., & Tuckey, M. R. (Red.). (2021). Dignity and Inclusion at Work (Bd. 3). Springer Singapore. https://doi.org/10.1007/978-981-13-0218-3

Leach, L. S., Poyser, C., & Butterworth, P. (2017). Workplace bullying and the association with suicidal ideation/thoughts and behaviour: A systematic review. Occupational and Environmental Medicine, 74(1), 72–79. https://doi.org/10.1136/oemed-2016-103726

Milner, A., Witt, K., LaMontagne, A. D., & Niedhammer, I. (2018). Psychosocial job stressors and suicidality: A meta-analysis and systematic review. Occupational and Environmental Medicine, 75(4), 245–253. https://doi.org/10.1136/oemed-2017-104531

Nielsen, M. B., Einarsen, S., Notelaers, G., & Nielsen, G. H. (2016). Does exposure to bullying behaviors at the workplace contribute to later suicidal ideation? A three-wave longitudinal study. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health. https://doi.org/10.5271/sjweh.3554

Notelaers, G., Törnroos, M., & Salin, D. (2019). Effort-Reward Imbalance: A Risk Factor for Exposure to Workplace Bullying. Frontiers in Psychology, 10, 386. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2019.00386

Plana‐Ripoll, O., Musliner, K. L., Dalsgaard, S., Momen, N. C., Weye, N., Christensen, M. K., Agerbo, E., Iburg, K. M., Laursen, T. M., Mortensen, P. B., Pedersen, C. B., Petersen, L. V., Santomauro, D. F., Vilhjálmsson, B. J., Whiteford, H. A., & McGrath, J. J. (2020). Nature and prevalence of combinations of mental disorders and their association with excess mortality in a population‐based cohort study. World Psychiatry, 19(3), 339–349. https://doi.org/10.1002/wps.20802

Salin, D. (2015). Risk factors of workplace bullying for men and women: The role of the psychosocial and physical work environment. Scandinavian Journal of Psychology, 56(1), 69–77. https://doi.org/10.1111/sjop.12169

Theorell, T., Hammarström, A., Aronsson, G., Träskman Bendz, L., Grape, T., Hogstedt, C., Marteinsdottir, I., Skoog, I., & Hall, C. (2015). A systematic review including meta-analysis of work environment and depressive symptoms. BMC Public Health, 15(1), 738. https://doi.org/10.1186/s12889-015-1954-4

Weye, N., Momen, N. C., Christensen, M. K., Iburg, K. M., Dalsgaard, S., Laursen, T. M., Mortensen, P. B., Santomauro, D. F., Scott, J. G., Whiteford, H. A., McGrath, J. J., & Plana-Ripoll, O. (2020). Association of Specific Mental Disorders With Premature Mortality in the Danish Population Using Alternative Measurement Methods. JAMA Network Open, 3(6), e206646. https://doi.org/10.1001/jamanetworkopen.2020.6646