KOLIK – om at stoppe skrigeriet

Bragt som artikel i forældre og fødsels blad 2015, redigeret 2021

Dette blogindlæg handler om hvad du gør hvis dit barselsliv er et skrigehelvede selv uden baby fejler en dyt. Det er vores private hyle-historie og mine gode råd til mindre gråd på baggrund af 25 års jordemoder-erfaring. Desuden forklarer det hvordan irritable børn ofte er genetisk belastede og hvad man gør ved det.

Yndigt ser det ud især når man slipper fantastisk dygtige Nataly løs med en kamera på ens unger https://natalydauer.com/ . Hun tager også de yndigste julekort og giver pt jer læsere 10% rabat, hvis du bruger rabatkoden “Karen” (Ikke gyldig på mini pakke og specialtilbud). Og jeg synes ikke mine børn har været eller er besværlige, men tankerne om de måneder med kolik vi har oplevet er nok til at sveden springer frem på min overlæbe. Det er rædselsfuldt, men der er hjælp at hente.

Mine stakkels forældre fik et barn med kolik, mig: En stor sund unge, født hurtigt og ukompliceret. Men jeg hylede i vildens sky de første måneder af mit liv. 29 år senere skulle jeg selv have barn. Jeg havde en følelse af at intet kunne gå galt: Vi var nygifte, forelskede, lige flyttet ind i vores dejlige andelslejlighed hvor leandervuggen hang klar og babytøjet stablet snorlige.

Og jeg fødte da også vores første datter, Datter A, ved en drømmefødsel: 5 timers opstart, 5 timers aktiv fødsel, 1,5 times presseperiode og ud kom prinsessen hjemme i soveværelset præcis som vi ønskede. Hun havde da stået uregelmæssigt og havde været svær og smertefuld at få ned i bækkenet, men på et tidspunkt roterede hun og kom ned og ud på 20 minutter. Min jordemoder guidede mig med kærlig omsorg, ro og fantastisk energi. Jeg var rundt i forskellige pressestillinger, og vores datter blev født i sideleje. 3850g.

Hyyyyyyl

Vi var fortumlede og lykkelige….den første uge eller to. Så tog skrigeriets til og til og til. Sundhedsplejerske, jordemoder og læge kunne ikke finde noget unormalt. Hun voksede, som hun skulle. En kort overgang var hendes afføring (igen) blækgrøn, og jeg konsulterede alle mine ammebøger og fandt ud af, at hun fik for meget formælk. Så tilbød jeg samme bryst flere gange i streg (blokamning), og afføringen blev gul igen.

Men skrigeriets tog ikke meget af. Hun klynkede, pev og græd. Tit timer efter hinanden. Mens jeg vuggede, puttede, ammede og bar hende rundt i slyngen. Hun sov kort og uregelmæssigt. Havde svært ved at komme af med afføring og luft, så vi måtte hjælpe hende ved at tegne cirkler med hendes ben og blidt bøje dem op mod maven og strække dem ud. Hun skreg og skreg: Jeg husker at sidde med min søster og vente på, at min lille baby kom så langt ned i volumen, at vi igen kunne tale sammen.

Vi prøvede masser af zoneterapi: Hjalp ikke.
Homeopati: Ingen effekt.
Jeg fik fat i en liste over forkerte fødeemner (chokolade, jordbær, løg og den slags) og undgik dem: Hjalp ikke.
Naturmedicin: heller ikke nogen effekt.
Slyngevuggen var ikke opfundet endnu, desværre.

Mistanke

Jeg ville gerne massere hende hver dag, men hun skreg af hjertens lyst i starten, til jeg begyndte massagen nedefra og opdagede, at jeg godt måtte massere hendes fødder og ben. Men ryggen og overkroppen gik slet ikke. Så masserede jeg fødder og ben hver dag. Efter nogle laaaange måneder kunne jeg massere maven og ved 4-5 måneders alderen hele kroppen. Jeg mistænkte derfor “noget med nakken” også fordi hun havde yndlingsside og lynhurtigt fik skævt baghoved. Vi snakkede om kiropraktor, men vi turde ikke. Det var ikke så kendt den gang i 2003. Hvad jeg ingen mistanke havde om på det tidspunkt, men som senere viste sig, var at vi begge var meget allergiske for komælk og hvede. Da jeg et år senere stoppede med begge dele, forsvandt en del af hendes mavegener (og mine), og da hun 3 år senere kom på samme diæt, forsvandt hendes diarré. Det første år sov hun meget uregelmæssigt, og det passede tit med, at hun lige var faldet i søvn, når vi skulle ud af døren. Jeg var rastløs over at gå hjemme og mente, at børn måtte kunne komme med overalt, så jeg ville afsted, i stedet for at udsætte/aflyse mine aftaler. Forældrerutinen og accepten af at måtte udsætte og aflyse havde jeg ikke endnu.

Midt i det

På det tidspunkt, midt i det, holdt vi ud, men ikke mere end det. Et par gange måtte jeg ringe min mand hjem ved 17-tiden, fordi jeg ikke kunne klare mere gråd psykisk. Om morgenen tiggede jeg ham om at blive hjemme lidt længere, så jeg kunne sove lidt mere. Jeg var helt udmattet, og følte mig som den dårligste mor på planeten. Selvom jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for det lille væsen, kunne jeg ikke hjælpe hende. Hum skreg og skreg.

Der måtte da være noget vi gjorde forkert, siden hun græd sådan? Hr Ingversen var nyimporteret fra Holland, og spurgte om hun ikke kunne komme i vuggestue et par dage om ugen, det kan man i Holland fra baby er 8 uger, så jeg kunne sove. Men det kan man jo ikke her og det er hellerikke super kombinerbart med amning. Men selve ideen var ikke dårlig: Jeg havde virkeligt brug for en solid lur. Jeg var skuffet over mine forældreevner og over livet med en baby. Et liv som bestod af skrig og skrål, helt uberegneligt og med konstant og altoverskyggende søvnmangel. Jeg trøstede mig med, at hun ikke fejlede noget og jo nok ikke skreg på den måde stadigvæk, når hun startede i børnehaveklasse.

Bedring

Ved 4-5 måneders alderen tog gråden langsomt af, og hun blev den skønne, glade og sjove pige hun er i dag, med en rank ryg og en stærk og smidig krop. Men hun var meget længere om at begynde at smile end alle sine søskende, og jeg var en usikker mor, som var i tvivl om jeg gjorde det rigtige for min datter.

Nummer 2

Jeg var skrækslagen ved udsigten til endnu et kolikbarn, men alt var jo endt godt og Datter A trivedes fint som 2-årig. Så jeg blev gravid igen. Jeg havde diabetes i graviditeten og Datter B vejede godt til. Måske af den grund kom hun helt regelmæssigt ned i bækkenet og fødslen var meget nem og stort set smertefri. Jeg gik spontant i fødsel og fødte i vand hjemme. Vi valgte hjemmefødsel trods sygehusets anbefalinger om sygehusfødsel og igangsættelse til terminen. Hun vejede 4750 g, og jeg forløste hende selv. Ud kom et barn, som stort set aldrig græd. Kun smilede og spiste og gylpede og spiste igen. Hun spiste tit og voksede som ukrudt, men sov lange lure hvor jeg lagde hende ned. Tænk at noget kunne være så nemt. Det var ren lykke. Vi følte os som de rene superforældre.

Nummer 3

Derfor vidste vi også med det samme, at den var helt gal, da vi fik Datter C. Her fik vi 10 dage over tiden at vide, at moderkagen var lidt slidt, og at jeg skulle i gang med at føde. Året før havde vi mistet en lille dreng af navlestrengs og placentasvigt, så vi turde ikke afvente. Jeg fik taget vandet og valgte at føde hjemme, da fostervandet var klart, men det var igen imod sygehusets anbefalinger. Så snart jeg fik veer, kunne jeg mærke, at hun stod uregelmæssigt ned. Da hun kom ud, efter en smertefuld nat, kunne vi se, at hun nærmest havde stået som en golfkølle med siden af hovedet nede mod livmodermunden. Igen havde en dygtig jordemoder hjulpet på bedste vis, med rebozo, bækkentryk og stillingsændringer, og lige pludseligt stillede hun sig da også regelmæssigt og nærmest fløj ud. Jeg nåede lige op i karret, hvor hun blev født roligt og utraumatisk i vand, men turen ned gennem bækkenet var ikke sjov for nogen af os. Hun vejede 4500 g, og jeg forløste hende selv, uden trækken eller hiven. Vi holdt vejret, men efter en uge var antal timers gråd i døgnet oppe på 8-9 timer i alt. Resten af tiden sov hun. Superforældrenes tricks hjalp ikke det fjerneste. Hun hylede løs, selvom hun blev vugget, båret og ammet efter alle kunstens regler. Denne gang samlede vi al vores mod og gik til kiropraktor (een med speciale i babyer http://www.kirofys) med en 7 dage gammel baby. Hun fik i alt 4 behandlinger over 14 dage af 5-7 minutters varighed pr stk. Behandlinger gjorde stort set ikke ondt på hende. Over de 14 dage aftog gråden fra 8-9 timer dagligt til ca 1/2 time i alt pr døgn! Efter det havde vi en glad og tilfreds baby, som var nem og stærk, med god motorik og hurtig til at lære at kravle/ gå/ hærge hele huset.

Nummer 4 og 5

Søn A stod også regelmæssigt ned i bækkenet. Trods han også blev lokket ud 42+0 med en hindesprænger pga stort forsterskøn (mellem 5 og 7 kilo) og blev født stille og roligt hjemme i vand på trods af givent råd. Han var også en rolig og hyggelig baby med en fødselsvægt på 5050 g, et godt humør og en uhyggelig appetit. Datter D var også en tur til kiropraktor (se Hele familiens baby kommer hjem) men nakken var der ikke noget galt med da hun blev født ved sectio i begyndelsen af fødslen, som var sat i gang før tid pga mindre liv og endnu en død baby 2 år forinden (se Når døden sætter livet på pause)

Jordemoder disclaimer

Jeg gerne fremhæve at hjemmefødsler på trods af anbefalinger var vores private valg, baseret på min krop og min baby. Jeg anbefaler ikke alle gravide bare at gå 14-19 dage over tiden, få taget vandet og så føde hjemme. Heller ikke gravide med graviditetsdiabetes eller enorme børn. Det er individuelle skøn og valg, baseret på bla. sundhed, evne til at overholde en stram diæt, vægt, antal børn man tidligere har født og fødemåden. Som (kommende) forældre har I brug for et professionelt, sagligt skøn fra læge og jordemoder. Efter en dialog mellem sundhedspersonalet og jer (dvs den gravide+partneren) om ønsker, risici og muligheder, kan I træffe jeres valg om, hvor og hvornår jeres baby skal fødes. Og eventuelt ændre mening, hvis noget ændrer sig i situationen.

Forskel på søskende

Senere fandt jeg ud af, at mange ting ved vores børn, intet har at gøre med, hvordan vi forældrene har taklet situationen. Selvom alle vores børn har samme biologiske ophav, bor det samme sted, spiser det samme og bliver behandlet ens, er de rent fysisk meget forskellige. Der er bare individuelle forskelle pga forskellige fødsler, gener og temperament:

Nummer 1 og 3 har således haft kolik, formentligt pga at de har stået uregelmæssigt under fødslen.
Andre eksempler på forskelle er, at både nummer 2 og 4 er ørebørn, trods håndvask, ikke-rygning, langtidsamning, uld, varme, øko-ingen mælk-sukker-hvede osv osv. Nummer 1,3 og 5 har aldrig mellemørebetændelse.
Nummer 2, 3 og 5 sov(er) længe og på samme tidspunkt hver dag, hvilket er fantastisk, fordi jeg kunne planlægge min dag efter deres rytme og kunne få en god lang middagslur selv og kunne læse /maile /telefonere i ro og fred. Nummer 1 og 4 sover kort og uberegneligt, er/ var umulige at få i en fast rytme og svære at få til at sove i det hele taget.
Nr 1 og 4 var/er sygt kræsne, mens 2 og 3 spiser flot og varieret.
Nr 5 fik GBS som jeg aldrig har haft før (se Babymoon)
Nr 2-5 er 2-2,5 SD højere end gennemsnittet (svarende til en voksenhøjde på ca 180-185 cm for kvinder og ca 2 meter for mænd) og nr 1 er gennemsnitshøjde (svarende til 168 cm for kvinder)

Hvorfor nogle unger hyler mere uden du gør noget forkert

Alle vores babyer har/har haft kort lunte og hellere sunget en lille sang for meget end én for lidt hvis brystet var 2 sekunder forsinket, flyverdragten for varm, bleskiftet for koldt eller grøden for økologisk/hjemmelavet. Men begge vi forældre er også rastløse, fysisk aktive, blodsukker-ustabile og utålmodige, så et eller andet sted ville andet være underligt. Det er vigtigt at huske på at stress arves genetisk: Den stolte germanske børneopdragelse med at lade babyer skrige sig i søvn, giver et nedarvet genetisk forhøjet stress niveau hos børnene. Du betaler kort sagt prisen for dine forældres og bedsteforældres gammeldags babypasning ved at få irritable unger, MEN du er også med til at bryde arven når du tager dine egne børn op, ammer, bærer og nusser dem. NOTE for nørder: Ovennævnte er påvist i forsøg, fx det berømte museforsøg hvor man gav nogle hanmus smertefulde stød, samtidig med at man spredte duften af kirsebærblomster. Hanmusene blev sygt bange bare kirsebærblomstduften optrådte. De fik lov at gøre en stribe hunmus gravide og blev derefter adskilt fra hunmusene, inden fødslen af deres afkom. Men gæt hvad de små mus var megabange for og stressede helt ud over: Kirsebærblomsterlugt!! Fantastiske Wolynn beskriver det i denne must-read bog https://markwolynn.com/

De biologiske forskelle er vigtige at huske, før man som forældre giver sig selv hele skylden for babys sygdomme, dårligdomme og små uvaner. Selv sundhedspersonale kan finde på at parent-shame, det er tit helt grundløst og ikke OK. I gør det formentligt godt nok og som regel bedre end jeres forfædre.

Konklusion

Jeg kan, med udgangspunkt i vores historie, kun anbefale at prøve kiropraktor ved kolik. Virker det ikke, så er ingen skade sket.

Vi er i dag virkeligt kede af, at vi ikke fik vores ældste datter til kiropraktor men lyttede alt for meget til andre, som belærte om om at “små børn græder jo” og “i er nok også nervøse og usikre som forældre, det er derfor hun græder”, “husk nu at nyde hende mens hun er så lille” (skulle jeg nu også have dårlig samvittighed over ikke at nyde skrigeriet? SUK) og anden velment snak. At allergi-sanere sin kost, som jeg gjorde, er et stort arbejde, som bør vente, til man har overskud igen, og jeg hører kun sjældent om andre, hvor det har hjulpet, lige minus ko-mælk som mange tåler dårligt. Vi skulle også lige lære at sove når barnet sov, sove på skift og lade være med at skændes, når vi var trætte (det var vi hele tiden, så faktisk burde vi helt have ladet være med at skændes det første halve år). Vi skulle også lære at stole på vores følelse af, at noget var galt, og det ikke er meningen, at en baby skal græde så meget. Men bortset fra kolikken er vores børn det bedste, der er sket for os. Det var min private historie

Mine råd som jordemoder

Mine råd som jordemoder til at forebygge kolik er at arbejde for at få så rolig og udramatisk fødsel som muligt. Forbered jer så godt i kan, gerne med et fødselsforberedelseskursus med vejrtrækningsøvelser (mamaprofylaks, smertefri fødsel https://www.smertefrifoedsel.dk/ eller lignende ). Fød hjemme og/eller i vand og tag gerne selv mod jeres barn. Hav barnet tæt på jer, gerne nøgent på huden så meget som muligt.

Mine råd som jordemoder angående håndtering af kolik er:

Få din jordemoder, barselsgang eller sundhedsplejerske til at hjælpe jer med at vurdere, om baby får mad nok. Insister på at få den hjælp I behøver, trods alle sparerunder og personalemangel. Eller køb det privat fx hos barselsrummet https://barselsrummet.dk/ eller fantastiske Susanne https://www.jordemoderen.nu/. Hvis ikke baby bliver mæt, så få hjælp fra jordemoder/barselsgang/sundhedsplejerske eller fra Forældre og Fødsels ammerådgivere til at øge mælkemængden. Eller giv flaske. Tit er det rimeligt enkelt at øge mælkemængden, så prøv det, inden I prøver flaske. Men husk at I bestemmer og ingen skal dømme jer som forældre for de valg I træffer.
En børnelæge-kontrol er altid en god ide ved kolik – nogle babyer har brækket armen ved fødslen eller har andre skavanker, som er gode at få opdaget og afhjulpet.
Prøv kiropraktor. Vi har brugt Maria og Julie fra http://www.kirofys.dk (se blog Hele familiens baby kommer hjem) Både ved normale fødsler, hvor alt gik glat, kejsersnit, hurtige fødsler og traumatiske fødsler kan barnet have stået forkert en del af tiden og derfor have ondt i nakken. Det er ikke kun kopforløsninger, der kan give problemer.
Meld undtagelsestilstand derhjemme. Aflys alt, hvad der kan aflyses, få al den hjælp I kan, og sov når I kan sove. Sov på skift med ørepropper. Partneren kan evt. sove for sig selv i kontor, gæsteværelse eller stue, så han/hun får sin nattesøvn og bedre kan hjælpe mor om dagen, aftenen eller I weekenden. Hav baby tæt på jer dag og nat, gem al opdragelse og principper til senere. Prøv slyngevugge evt brugt, den kan vaskes! https://sneglehuset.com/kategorier/slyngevuggen-den-originale-haengevugge-fra-natures-sway/ og evt en motor til de virkeligt seje skrigeballoner fra moonboon https://moonboon.dk/
Parforhold: Lad være med at blive skilt eller planlægge en skilsmisse, når I har børn under 3 år. Det er simpelthen forbudt! Få pasning af baby og eventuelle større børn, så I engang imellem sidder roligt over for hinanden og nyder et godt måltid mad og en uforstyrret snak.
Bliv ved med at gå i seng med hinanden. Det behøver hverken være særligt tit, langvarigt eller særligt avanceret, men bliv i kontakt med hinanden.
Snak ikke problemer efter klokken 22 eller i soveværelset.
Pas på jer selv, spis ordentligt og vær blide ved jer selv: Begræns den indre negative dialog. I gør det så godt, I kan, og kolik går over.

I næste indlæg svarer jeg på hvordan er det endeligt at få et barn mere efter så meget ballade? Og hvordan en man gravid og ammende det meste af sit voksne liv uden at blive pip? Samtidigt jeg leverer en opskrift på barsel marineret i lykke-hormoner men uden stress og kedsomhed. Og lidt om sorgen midt i glæden over den lille ny levende.