Dette blog indlæg handler om mit birth squat. Hvad er børn bange for/utrygge ved i forhold til at deltage ved fødsler? Faktisk er de bange for meget af det samme, som de der skal føde – og det er ikke smerter. Yderligere om hvorfor jeg slæber 4 børn med ind til en patologisk fødsel, om drengelæger, hvorfor børn ikke umiddelbart var velkomne på et fødselsforberedelses hold og de 3 gange fødselsforberedelse de alligevel fik, foruden hvordan man sætter en fødsel i gang naturligt.

Når mor siger som en løve….

Da datter B skulle fødes var vores ældste 3,5 år og jeg havde været hjemmefødselsjordemoder i 3 år og taget i mod børn i 8 år. Jeg havde aldrig lært noget om børn med til fødsler på jordemoderskolen eller oplevet det i Jylland, men som så meget andet havde de gravide/fødende/familier lært mig noget nyt og vigtigt. På de 8 år havde jeg således oplevet en masse børn til fødsler, som virkede meget upåvirkede af blod, hyl og drama, men meget optaget af det vigtigste: Det var en fødselsdag, baby skulle bydes velkommen og familiens nye størrelse skulle fejres! Det var gået op for mig at folks unger jo er vant til at se deres forældre på slap line: Mor når hun brækker sig af influenza/graviditet, skælder ud, råber i trafikken eller græder og far hylet helt ud af den pga. det ene og det andet. Børnene virkede i al fald OK, at så længe det foregik under rolige forhold, derhjemme og der var mindst en voksen til at signalere ”alt er OK, det er bare en fødsel” og eventuelt aflede dem lidt, hvis bølgerne gik højt. Ved hjemmefødslerne var ca. 30-50% passet ude og resten fordelte sig ligeligt over dem der bare sov igennem det og så dem der stod med ved kanten af karret/sofaen.

Jeg synes ikke børn skal overvære/høre på sex, utæmmet voksen angst, voldsom aggression og perfid opførsel, men de lever jo med os på godt og ondt og lærer om livet, også gennem os. Og fødsler så de ud til at tage i stiv arm. Så datter A blev fødselsforberedt med diverse pædagogisk litteratur, en skøn ulddukke som kan føde & amme og at se sin egen fødsel i båndsløjfe. Hun grinede meget af sin egen fødsel, især over at jordemoderen Merle turde være så skrap overfor mig da jeg ikke ville presse (Om at være en ikke-særlig-sej-mor og Verdens Værste patient) og konkluderede til slut ”Når mor siger som en løve kommer babyen snart”. Til selve fødslen havde vores datter min veninde Brit til sin rådighed til gåture og højtlæsning og selvom der var øjeblikke af tydelig bekymring og tænksomhed var det en fest da datter B kom ud. Hollandske barselskager, børne champagne og en storesøstergave, samt tilladelse til at køre en tur i lejligheden med en 3 timer gammel, i brystmælk forædt lillesøster i dukkevognen. Det var en fest og hun elskede det. Senere, da hun til sin rædsel opdagede at ungen virkeligt var kommet for at blive, var det lidt en anden snak at være storesøster, men de fik en god begyndelse og har det godt sammen i dag.

Fødselsdagsfest

Herefter fulgte en perlerække af fødsler hvor børnene mellem 2 og 11 år, sammen med en hjælper, festede sig gennem ankomsten af 3 søskende. De var glade og positive og der var lynhurtig dannet en fast kultur ”hvad vi gør når mor føder”. Der var jo altid noget i vejen (med mig og min graviditet) så de voksne var lidt nervøse: Enten var jeg 42+, havde fået graviditetssukkersyge, var jeg over 40 eller ungen var skønnet mellem 5 og 7 kilo, men børnene kom med den der dejlige indstilling at hu hej, her er det fest og den energi nød jeg også utroligt meget når jeg lå og prustede med veer. De var simpelthen en del af mit Birthsquat og bidrog meget positivt. Og de har aldrig forstyrret mit ve-arbejde, bare hjulpet mig til at huske det OGSÅ var en fødselsdagsfest inkl,  lagkage og champagne efter fødslen.

Samtidigt var det jo piger og jeg kunne godt høre de blev prægede i retning af at det var et udramatisk, taknemmeligt og COOL stykke arbejde at føde. Og den synes jeg er godt nok at have med sig ud i voksenlivet. De 2 gange hvor det var ren patologi (baby var dødfødt) og ikke fest, ved Emmanuels fødsel i 2010 og Vidars i 2019, var de ikke med, fordi de var for unge til så meget alvor og vi forældre ville kunne græde i fred. De var dog rasende over at de ikke havde set Emmanuel, og det ville jeg klart gøre om, så de fik mulighed for, hvis jeg kunne gøre noget om.

“Det er ikke drengelæge vel?”

Men så er det jo tid til forhåbentligt den sidste fødsel OG fødsel af et levende barn på hospital. Jeg var i tvivl, men børnene ville meget gerne med og jeg satte som en betingelse at de skulle sættes grundigt ind i hvordan sådan noget foregår inden den store dag. Der er lidt forskel på mor der trisser rundt i sine natbukser, hopper i en pool hjemme i stuen og hyler lidt op og vips er der en baby og så Rigshospitalets specialafdeling, mor med ledninger de mest utrolige steder og potentielt mange folk på stuen. Jeg prøver at forklare det til datter C på 10 år:

Mor: ”…når jeg så føder eller efter jeg har født, kommer der måske nogle læger og kikker om baby er ok eller om jeg bløder for meget fra min woha….”

Datter C (afbryder i forfærdet tonefald): “Det er ikke drengelæger vel?”

Mor: ”æhæææmmn jo det kan godt være….drenge!

Datter C er er aldrig syg, har kun set folk føde og dø hjemme (farfar tog en rigtig hjemmedød, som en sand hollænder) og kan ikke rigtigt huske sin vidunderlige morfar, som døde da hun var 2 som ellers også var “drengelæge” (neurokirug) med stort D.

Jeg er jordemoder

Så jeg iværksatte 3 runder fødselsforberedelse for de kære børn ved først at skive ud i facebookgruppen ”jeg er jordemoder” for at tage mine døtre (som kan være meget søde og velafrettede når vi er ude) med til et fødselsforberedelseskursus. Jeg mente, de ville få en del ud af et hold med nogle gravide der er (næsten) på deres alder (25-30 år) og høre på deres spørgsmål og overvejelser og vi havde brug for noget sygehus-realitet, uden for mange blomster om taleboblerne fra en specialafdelingsvant jordemoder, som ikke er mig. Alt med igangsættelse af fødslen, ctg, scalp-ph, venflon, slanger de mest utrolige steder, fødeseng, ballade og biblyde, som de ikke er vant til. Jeg havde i 10 år med hjemmefødselsordning Sjælland og 2 år på Fødeklinikken Storkereden haft tonsvis af unger til fødselsforberedelse uden det generede nogen, mindst af alt børnene. Nogen var med til speciel fødselsforberedelse for børn og nogen til de voksnes fødselsforberedelse, fordi der ikke lige var en barnepige eller mor var alene med dem. Uden klager eller problemer. Så jeg regnede med, at jeg kunne finde et  lidt kontroversielt fødselsforberedelses-sted der var frisk på opgaven. Mod klækkelig betaling selvfølgeligt.

Kære kollegaer

Her er et privat spørgsmål.

Jeg skal føde på RH slut juli efter 4 skønne hjemmefødsler pga. komplikationer ved sidste fødsel (FM efterfulgt af abruptio).

Mine børn på 7-10-14 og 17 år plejer at være med på første parket ved de levendefødte søskendes fødsler og ønsker meget at deltage denne gang også.

Jeg vil gerne have teenagerne og måske hende på 10 med til noget fødselsforberedelse, da det jo ikke er det samme denne gang som hjemme. Altså at de introduceres til sygehusfødsel med alt hvad det indebærer og hvordan man gør det til en god oplevelse.

Det er meget rolige piger, som ikke forstyrrer. Den yngste er lidt en støjsender, så han skal ikke med.

Ved nogen hvor man må tage børn med til FF i maj/juni? Gerne fremmøde. Og hvad kunne være et godt bud på et sted?

(PS alle børn er med samme mand, så han er 100 % forberedt og behøver ikke en tur mere)

Men der fandt jeg ud af hvor alders-opdelt vores samfund er: Alle jordemødre var stort set enige om at 3 stille piger på 10, 14 og 14 var mere end man kunne byde de københavnske gravide som tilfældigt dukkede op på samme hold. Argumenterne kredsede også om:

1. Tvivl om hvad børnene kunne tåle at høre (hvad nu hvis nogen spørger til bristninger?). Hertil tænker jeg: Hvad er det vi skal skåne børn for? Og hvor meget af virkeligheden siver alligevel ind hos dem, hvor hårdt vi end prøver at undgå det. Jeg var 5 år før, jeg fik presset ud af de voksne, at babyer faktisk som regel kom ud af skeden på deres mor. Min eneste tanke dengang var at det kunne jo for helvede ikke lade sig gøre, det kunne enhver da sige sig selv!! Et helt barn ud gennem den lillebitte skede? Det lød ikke særligt rart. Min lægefar forklarede mig, stærkt pinligt berørt, at der var en slags elastik deroppe, men jeg var stadigt ikke trygt ved konceptet……ja faktisk er jeg stadig ikke begejstret ved tanken. Men børn forstår mere end vi tror, så vi kan lige så godt fortælle dem tingenes rigtige sammenhæng i mange situationer: Se eksemplet med “de skulle alligevel ikke have en baby” i blog Vores lillebitte døde gangster i bagagerummet – Art&Birth (artnbirth.dk)

2. At børnene/teenagernes blotte tilstedeværelse kunne være til voldsom gene for de voksne gravide –  Børn er åbenbart mere farlige for gravide end syfilis…. og røde hunde….til sammen. Intet under at mange nybagte forældre bliver lidt forskrækkede når de møder virkeligheden med børn for første gang.

Mine kloge kollegaer har sikkert ret. Men hvor er det vildt. Et sted gav mig allernådigst lov til at booke en dag-workshop på hold med fødselsforberedelse, jeg betalte 2200,- og fik alle 3 piger fri fra skole, men fødselsforberedelsesudbyderen fik kolde fødder 2 dage før den store dag og aflyste os. Der var jo sårbare gravide på holdet og det desuden alt for voldsomt for børnene, måtte jeg jo forstå.

Besøg på Rigshospitalet

Så ikke noget organiseret fødselsforberedelse til os alligevel men så kom 2 af disse fantastiske offentligt ansatte som vores politikere synes skal underbetales og have ringe arbejdsvilkår TO THE RESCUE. De gjorde helt frivilligt og gratis det kæmpe arbejde at få mine børn til at forstå at føde på sygehus betyder mange regler og ikke nødvendigvis mulighed for så meget blufærdighed eller ret meget værdighed OG hvordan man kan deale med det. Uden de 2 damers hjælp ville jeg være bange for at deltagelse i en hospitalsfødsel kunne traumatisere børnene, fordi de mødte noget alt for anderledes uforberedt. Det er ikke selv fødslen som er skræmmende, det er reglerne, kontrol-, blufærdigheds- og værdigheds-tabet: Det hører jeg i øvrigt også fra mange fødende er langt mere skræmmende end alverdens ve-smerter.

Min fantastiske konsultations jordemoder Therese havde tilbudt os at vi kunne komme 6 mand høj og se en fødestue samt fødegang og prøve at belyse emnet. Therese er sårbar-gravid-jordemoder og har hjulpet mig meget empatisk og kompetent gennem denne følelsesmæssige helveds-graviditet.

Børnene myldrede ind i den lillebitte fødestue fuld af teknik, ude fra fødegangen. Der havde de oplevet at det var meget klemt og andre fødende lå på stue lige ved siden af og der var travlt, med fokuseret personale, som bevægede sig i højt tempo – det er svært at forklare en akutafdeling:Den skal opleves. Så stod de der på selve fødestuen og kunne godt se at man ikke kunne slå så meget som 1/2 vejrmølle uden at vælte et metalbord, en skraldespand og et eller andet apparat. Så var der det med alle reglerne. I rummet ved siden af var et badekar, som var delt med nabostuen – ikke at man ligger og hygger med en anden fødende oppe i karret, men begge stuer kan abonnere på det samme kar. Fulde af lettelse over dette fund og over det velkendte føde-setup myldrede børnene derind og sagde “se mor, du KAN da sagtens føde i vand..” SUK: ligesom i spørgsmålet med drengelægerne måtte Therese og jeg forklare hvordan det hang sammen: At nu var det jo patologisk: Igangsat fødsel, tidligere løsning, stor blødning osv. så det MÅTTE jeg ikke. Der var REGLER som ikke bare kunne til sidesættes. Ikke kun for dem og deres gebærden på fødestuen, men også for mig.

Midt i fødestuen tronede fødesengen, hård og smal med dimser til benstøtter og ikke nogen invitation til at kramme sammen med et  større antal mennesker deroppe. Der skulle vi forklare, at jeg formentligt skulle føde der, med mindre alt så meget godt ud og jeg kunne få bevilliget en squat på gulvet eller dobbeltsengen i hjørnet. Loftet var forsynet med en hissig spot-lampe til at oplyse mine ædle dele. Pigerne så lidt betænkelige ud. Jeg er temmelig blufærdig og noget af det jeg virkeligt har nydt ved mine hjemmefødsler er at have mit eget tøj på, lige indtil jeg hopper ned i noget lunkent, lidt uklart saltvand (1 kilo salt pr 100 l vand giver det skønneste opaliserende vand som renser og ikke svier i babys øjne) i badekarret som byder på en vis mænge personligt rum. I karret har jeg født opret siddende i squat, kano og siddende – hovedet oppe og rumpen nede. Nice. Ingen har tidligere haft fornøjelsen af at se mit udspilede mellemkød og ditto endetarmsåbning under fødsel, klart oplyst og stillet til skue oppe på en seng. Hvis nogen forstår min betænkelighed ved lige præcis det, er det nok 3 piger på 10, 14 og 17. De vil stort set hellere dø end at blive vidst frem på den måde, uanset hvor presserende årsagen måtte være. Se mere om blufærdighed om  det dejlige i at blive pakket ind som julegave…. http://Danmarksmesterskabet i stædighed – Art&Birth (artnbirth.dk)

Heldigvis kunne Therese tilføre en slags lokal selvfølgelighed til den slags, og børnene faldt til ro i at sådan gør vi altså her, fordi folk fejler alt muligt, som nødvendiggør det – vi kan bedst hjælpe dem med de her regler og i det her setting. Therese var også god til at forklare hvad vi kunne slække på af regler, hvis lillesøster og fødsel artede sig.

Fødselsforberedelse med jordemoder hjemme

En mandag eftermiddag kom Nanna, som er jordemoder på RH  som jeg kender fra et kursus, hjem til os. Så var der mulighed for at følge op på vores og børnenes handlemuligheder mht. på at deale med førnævnte regler, kontrol-, blufærdigheds- og værdigheds-tabet. Nanna udmærker sig ved at være smuk som en sommermorgen, super positiv og desuden i RH’s hjemmefødselsteam, så hun kender til forbeholdene til sygehusfødsel og hvordan man som patient og pårørende forholdet sig til konstruktivt til dem. Hun snakkede om indgreb, ønskesedler og svarede på de følelsesmæssige og praktiske spørgsmål som var dukket op i mellemtiden siden vores besøg på fødegangen, foruden at fremvise relevante dingenoter til fødsler. På den måde fik børnene samlet op på sygehusbesøget og Nanna foreslog bl.a. at vi skrev en lille note på ønskesedlen om hvert barns behov, hvilken var virkeligt godt tænkt.

Uden de hendes og Thereses fantastiske indsats ville det være svært for mig at virkeliggøre sygehusfødslen for børnene og derudover også hjælpe børnene til at finde deres ståsted i den. Både hr Ingversen og jeg er meget taknemmelige.

Skrigeballon

Tilbage for os var der bare at genopfriske alles hukommelse på hvordan jeg føder, med en stabel fødefilm, men det er gammel viden for 3 af dem og ren hygge. Så vi tog plads i sofaen med is og computer og så dem alle 4 på skift rulle ud i kar, i henholdsvis vores stue og spisestue med undertegnede skrigeballon som co-star. Og nu er de good to go. Det var det ikke meget sindsoprivelse i FOR BØRNENE, udover for skrigeballonen selv som fik genopfrisket mindet om at føde sønnen på 5050g hjemme uden så meget som en pind at bide i. Da hovedet gik ned i bækkenet var jeg ok, 38 cm i omkreds og fint og rundt. Men da skuldrene fulgte efter ned i bækkenet kom der lidt uorden i min snorlige laboro/lamaze vejrtrækning og et forpint udtryk dukkede op på mit ansigt. Den unge mand var 42 cm omkring skuldrene og det føltes som at føde en gammeldags telefonbog over Midtjylland. Eller en attachemappe. Eller en LP….3 veers presseperiode så var han ude, men fyyyyyyy hvor gjorde det ondt. Den eneste grund til at ingen af os kom til skade i processen var, at jeg gispede ham ud mm for mm i oprejst position, ingen rørte ham/trak i ham og jeg frit kunne skifte stilling i karret for at lave mere plads i bækkenet, når der var brug for det. Og det var der.

Flere forberedelser

Jeg sover stadigt elendigt pga. varme og ….surprice, surprice frygt for at baby dør – så jeg fik hypnose hos Ann-Sophie Heinfelt Ernst-Rasmussen (hjemmeside følger) som bruger Rapid Transformational Therapy (RTT) som tager afsæt i neuropsykologi, NLP, CBT og epigenetik. Det fungerer sådan at man får en session på et par timer, som inkluderer en første hypnose og afdækker ens behov for ændringer i tanker/følelser. Dagen efter sender Ann-Sophie en skræddersyet lydfil på 20 minutter, man skal høre ved behov (jeg hører den hver dag). Jeg har ikke så meget mening om hypnose, det er slet ikke mit arbejdsfelt, men dette her virker! Jeg er stadigt oppe og tisse 8 gange om natten og sover i min søns soveværelse for at undgå den lange gåtur og trappen fra vores eget soveværelse ned til toilettet. Så nætterne tilbringes sammen med ham, dinosaurus’er og uanede mængder Lego for kun at have 2 meter på WC. Alligevel sov jeg før hypnosen skidt og afbrudt, men nu vågner jeg ikke op i stress- tankespindet omkring “hvornår har hun sidst sparket?” mere, når jeg har været på WC, fordi Ann-Sophies insisterende stemme åbenbart har fået bildt min stædige underbevidsthed at det alligevel ikke hjælper at ligge vågen. Virkeligt rart.

Baby roterer stadigt som en propel, selvom det er aftaget lidt og hun hyppigere ligger med hovedet nedad. Det der foregår er at hun elsker at sutte på sin arm, så når hun lægger sig i hovedstilling bruger hun en del energi på at prøve at få plads til armen nede i bækkenet, uden den bliver klemt. Jeg kan mærke hun skubber irriteret til indersiden bækkenet, som ikke rigtigt giver sig. Så til sidst bliver suttetrangen for stor og hun vender sig ubesværet om til tvær- eller uk-leje (numsen nedad) og ligger lykkeligt og sutter på sin arm igen ved næste scanning. Det bliver spænding til sidste sekund. Ofte har hun hovedet i den ene side – omtrent som træet her, som jeg kom forbi på vej hjem fra Rigshospitalet

Nej man kan ikke løbe en fødsel igang….så havde jeg født for længst

Her er klip fra dagens løbetur: https://www.youtube.com/watch?v=cznwnrMINUo eller uden musik og licensproblemer https://www.youtube.com/watch?v=Uy_-3unROI4.Jeg er 36+ uger og modner på min livmoderhals pga. min fremskredne alder, som betyder at jeg helst ikke må gå over tiden. Det foregår med hindeløsning, sex , hindbærbladsthe og 3 slags hemmelig mirakel medicin (jeg kan desværre ikke skrive hvad, for så risikerer jeg at få såvel sundhedsstyrelsen og styrelsen for patientsikkerhed på nakken). Jeg burde gå til akupunktur, om ikke andet så hos mig selv, men jeg magter ikke flere nåle efter 3 indsprøjtninger pr dag i flere måneder. I stedet er det zoneterapi hos mesteren over dem alle: Lisbeth Hecksher https://www.lisbethhecksher.dk. Det næste jeg tilføjer bliver nok udmalkning af råmælk med malkemaskine, som også modner flot hos mange. Se hvornår det hele virkede i næste blogindlæg…..