Hvordan overlever man langvarig usuccesfuld fertilitetsbehandling med humøret (overordnet) i behold?
Eller “verdens dyreste menstruationsblod”
Hvad er min baggrund for at sige noget om det: Jeg har 25 års erfaring som jordemoder og fire års infertilitet og tre års intensiv IVF behandling. Og still counting, jeg har nemlig slet ikke fået en eneste levende baby i denne omgang. Heldigvis tyvstartede da jeg var i tyverne og har fire unger på forhånd, som kom dumpende ganske gratis da jeg var 29, 33, 37 og 40. Så er du ung: Lad det være en rigtig tante-formaning om ikke at udsætte barneprojektet for længe. Skidt være med du ikke har mødt ”den rette”, ”prinsen” eller ”prinsessen”, er du klar, så gå i gang.
Vores fertilitetsrejse har bogstaveligt bragt os jorden rundt og suget utrolige beløb ud af budgettet.
Vi brugte først ét år i DK hvilket vi fik en enkelt missed abortion ud af. Det er dog noget, men ikke nok til ikke at skifte hest.
I Spanien fik vi for første gang lavet PGS (embryo-sortering) men de var ikke supergode til at tage æg ud: De rodede rundt i mit underliv og trykkede mig på maven. Bare lokalbedøvelsen gjorde sindssygt ondt at få lagt.
Jeg lavede smertefrifødsel-lamaze-vejrtrækning på livet løs og klemte Irenes hånd, for Hr Ingversen måtte ikke komme med (på grund af hygiejne, det var før covid-19, mænd er, ifølge spaniolerne, nogle beskidte typer).
Irene var en sød brasiliansk patientkoordinator med rare brune øjne og en stemme som smeltet chokolade. Men selv hun så lidt rystet ud og hr Ingversen kunne høre mig skrige tre lokaler væk.Bagefter lå jeg og pustede som en arrig kat, der lige var sluppet ud af en transportkasse. Og gravid blev jeg ikke af det.
Endedestinationen i denne omgang var Rusland, hvor de ikke blot fik mig gravid, med Vidar som døde i uge 24, men også var så gode til at trøste mig og lægge planer for at prøve igen, at jeg er blevet hængende der.
Men er du havnet i den samme suppedas som jeg selv er i, er her ti veje til at holde humøret oppe gennem ægudtagninger, hormonsprøjter og oceaner af ufed ventetid.
10 veje
1. Det er faktisk lidt morsomt
Hvert minut det lykkes dig at være mere fascineret en frustreret er en gave: Hold da op skal jeg virkeligt have fjernet en muskelknude fra min livmoder IGEN, skal jeg virkelig stå her med bar rumpe mens alle andre har tøj på og hvor meget kan sådan en læge svinge rundt med en scanner i bare én lille forkølet vagina? Grin af alt hvad du kan, det er faktisk ret morsomt ind i mellem. Den stakkels Hr Ingversen kan sammenligne “hard-vare-levering-faciliteter” i tre lande, desværre nægter han at lade mig skrive om det.
2. Ferier er nødvendige
Sæt ikke ferier på hold, nu hvor den COVID-19 snart fordamper – jeg blev scannet i de mest sindssyge steder i seks forskellige lande (Kanariske øer, Spanien, Tyrkiet, Norge, Holland og Rusland) af læger som ikke nødvendigvis forstod hvad jeg sagde eller hvad jeg havde gang i. Scanningsbilleder og -film blev sendt til min klinik i Rusland, som så tilpassede behandlingen, ud fra det de så.
At bestille scanningstider i de varme lande er også altid sjovt.
Forud for en pre-covid ferie i Tyrkiet ringede jeg til et privathospital i Marmaris som reklamerer med at være stort, internationalt og at de taler engelsk. De skrev ikke noget om at den ene person PÅ HELE SYGEHUSET som taler engelsk, Mr Ufuk, ikke var der særligt tit. Der stod heller ikke på hjemmesiden at hvis han ikke var der, at røret uden forklaring vil blive smidt på af receptionsdamerne – evt. efter at have stillet mig lidt rundt i bygningen.
Efter ti opkald fordelt over en hel mandag var Mr Ufuk in the building og jeg fik min tid til scanning hos en kvindelig gynækolog. Prisen var ca 770,-, så faktisk dyrere end DK http://lilleliv.dk/. Jeg skulle bare komme til emergency indgangen 14/10 kl 10, hvor mr Ufuk himself holdt til og han skulle nok huske mig, lovede han mig. Det var ligesom at være med i skjult kamera, bare på telefon. Jeg overdriver ikke – jeg skraldgrinede, da jeg havde lagt på, men aftalen var i hus.
På selve dagen var mr Ufuk der! I emergency og klar til at hjælpe. Han kunne sagtens huske mig og hjalp mig hen til Verdens Sureste Læge, hvorefter han klogeligt fortrak. Verdens Sureste Læge som kostede rundt med os og alt personale og da hun skulle scanne svingede hun rundt med vaginal scanneren, som om hun var ved at slå katten af tønden oppe i mørket (mine ædlere dele). Heldigvis var jeg ikke gravid, for så havde jeg aborteret på stedet.
3. Sæt ikke livet på hold, hvis det overhovedet er muligt
Dybest set har du et valg: At sætte livet på standby eller prøve at kombinere fertilitet med alt det andet. Det er lidt som en jobsamtale med dig selv: Kan du holde mange bolde i luften, klare et højt tempo i perioder uden din livskvalitet synker ned under gulvbrædderne? Er du energisk, er du også stress modstandsdygtig og er du struktureret? Eller betyder flere bolde du bliver alt for stresset og får et lavt energiniveau? For det er fedt at have så lidt fokus på fertilitet som muligt IMENS DU GØR DET, for at reducere de psykiske gener og undgå dit liv går i stå i halve årtier.
Det er nemmere sagt end gjort når du skal passe ægudtagninger, scanninger og blodprøver samt i mit tilfælde rejser, visumansøgninger og skypemøder på gebrokkent engelsk ind i dit almindelige program. MEN jeg ville være død af frustration, hvis jeg havde sat mit liv på standby siden 2017. Oveni frustrationen over alle de uendelige IVF-behandlinger, hysteroskopier og lige et drys covid-19 (se næste blog).
Så jeg har passet vagter, søgt og fået nyt arbejde, gået til kvote to prøver (psykologi, se sidste blog), taget kurser og startet firma, mens jeg i al hemmelighed prøvede at blive gravid. Ud fra devisen om at det kunne vare en krig og jeg jo nok fandt ud af de praktiske detaljer, hvis miraklet skulle ske og jeg blev gravid.
4. Krop
Pas på den krop som skal trække hele læsset millimeter for millimeter. Jeg forkæler den med motion, kosttilskud, spa og kvalificeret hjælp til de satans ekstra kilo Postkort fra overgangsalderen og hvordan du giver den fingeren Pas især på hvis du er jyde eller kommer fra arbejderklassen: Jeg er blevet god til at parkere den hårdtarbejdende vikingekvinde, som lever efter devisen ”Ikke noget med at pive, bare tage sig sammen, spise sundt, passe sine ting og arbejde”.
Det er bare en hel verden af “ikke jyder”/“ikke arbejderklassepiger” som synes at hvis de skal have overskud til at spise sundt, motionere og sove nok, skal de arbejde mindre både ud og hjemme. Især mine dejlige overklasseveninder snakker meget om at “andre må tage over”….kollegaer, au pairen, forældre, manden, fordi de skal have tid til sig selv, til både psykisk og fysisk egenomsorg. Ikke mindst ved fertilitetsbehandling. Sjovt nok er samme overklassepiger utroligt gode til at priotere deres kvindefælleskaber og venskaber.
5. Din sjæl
Få psykologhjælp til din flossede sjæl, hvis det er nødvendigt – min klinik har psykologhjælp med i pakken og det er virkeligt rart. Men hæld endelig en spand religiøsitet, healing, gode veninder og kvindecirkler ind i dit skema også.
6. Du har pligt til at være utilregnelig
Husk at hormoner, ventetid og usikkerhed er en DØDELIG cocktail for såvel talje som dit gode humør. Du har lov til, faktisk næsten pligt til, at være EKSTRA humørsyg, ulykkelig og uberegnelig indimellem. Klage, jamre, gå tidligt i seng. Klar til at opgive det hele om aftenen og glad fyre endnu en sprøjte i maveskindet næste morgen.
7. Har du også verdens dyreste menstruationsblod?: Forhold dig til økonomien.
En dag, jeg tror vi var post-Spanien, præ-Rusland, skrev jeg op hvor mange penge vi havde brugt i en håndvask, med min menstruationskop. Som et lille statement, helt alene en torsdag morgen. For hold da op – jeg har blødt for hvad der svarer til en udmærket brugt bil de sidste fire år.
Det skal man bare ikke tænke alt for meget over.
Vi danskere er jo ikke vant til at betale for lægehjælp og jeg hører mange der af den grund hidser sig op over priserne. Nogle giver endda op på forhånd af økonomiske grunde, eller fordi de ikke kan blive enige om hvem der skal betale hvor meget i parforholdet.
En god ide er at købe en baby-garanti-pakke og finde ud af hvor pengene skal komme fra. Flere af mine veninder og bekendte i pengenød har faktisk fået tilskud fra børnebørnshungrende, gamle forældre.
Min sidste baby var sponsoreret af Powercare, hvor jeg bingede vikarvagter og kommer der en 7’er her i huset, er det same same. Og hermed en varm tak til Powercare.
Og jo, fertilitetsbehandling er pissedyrt, men husk børn alligevel koster en formue at have – vi bruger ca ¼ årligt million på mad, tøj, fritidsaktiviteter, kæmpe bil og lejlighed, ferier, forsvundne linealer, vanter Hvorfor det er en fordel at have mange børn f. eks under en Corona-pandemi og sorte farveblyanter (hvorfor er den sorte altid væk?), foruden plastic aggregater til børnefødselsdage og næsespray 0,5 mg/ml på 4 unger. Så ganske rigtigt: Det koster en formue at få det lille nuttede monster, men det er jo bare begyndelsen og de fleste forældre vil sige at deres børn er pengene værd.
8. Prop i (vi HAR bevæget os væk fra menstruationsblodet)
Hvis nogen i din velmenende omgangskreds siger i et lidt filosofisk tonefald ”har du overvejet om det egentlig er meningen at du/i skal have det barn”, så find en spand at kaste op i og husk ved dig selv på at bare fordi noget er besværligt, betyder det ikke, at det er ikke meningen. Det gælder i mange af livets forhold: Uddannelser, kørekort og hjemmehæklede slumretæpper kommer hellerikke af sig selv, uden kamp, for langt de fleste mennesker.
Det med spanden gælder også kommentarer på om du ikke bare tror du er for gammel, for tyk, for single, for lesbisk eller hvad ved jeg, til at blive gravid Sorg med stammen
Spanden gælder også for ”Jamen synes du der er flow i det?” og har du prøvet XYZ (skøre) alternative råd? ”Jeg drak vandet fra kogte løg og blev straks gravid” er én af de sjoveste jeg har hørt.
INGEN ville sige til et nydiagnosticeret bryst-cancer offer: ”Har du overvejet om det egentlig er meningen at du skal være i live, jeg har hørt du bare skal spise hajbrusk så skal du nok overleve, uden medicinsk behandling”. Eller ”synes du SELV, der er flow i at du overlever til du er 80? måske er det bare ikke meningen, vel”. Bare ikke OK.
9. Dæm op for nysgerrighed
Skærm dit privatliv: Du har ikke oplysningspligt på alle detaljer i din behandling overfor nogen og for mange kan det fint være en hemmelighed, med nogle få indviede. Øv dig i sætningen ”Jeg har ikke lyst til at tale om alle de medicinske detaljer i min behandling – det er for privat” og svare på ”hvornår skal du så prøve igen” med ”ååårh det ved jeg ikke – SELVOM DU UDMÆRKET VED DET. Det er ikke særligt fedt at skulle afrapportere hvert eneste mislykkede forsøg til hele omgangskredsen, især hvis den tæller en del af flow-typerne (se punkt 9)
Bonusinfo: Jo ældre du er, jo mere spændende er det, for alle andre end dig selv. Anden bonusinfo: Jeg skriver også denne blog med en vis forsinkelse for at værne om mit privatliv.
10. Hyg dig undervejs
Hyg dig undervejs, tag gode veninder eller børn med hvis du får fertilitet i udlandet. Spa, sightseeing, god mad og champagne. Mine mange ture til Rusland resulterede i et meget tæt forhold med personalet på mit stamhotel, med det resultat at jeg blev budt velkommen, med en, for russere, lidt usædvanlig løssluppenhed. Meget mere om at hygge sig i Rusland i næste blogindlæg. Billederne her i bloggen stammer fra mine ture.
Til sidst
Til sidst: Bliv ved til du ikke gider mere eller du får et (eller flere) barn/børn. Det har aldrig været en dårlig ting at gå efter de ting i livet man ønsker sig. Og det er heller ingen skam at give op, hvis det bare bliver for meget for DIG. Du skal kun stå til regnskab overfor dig selv, og en eventuel partner (Og Allah eller en blå fyr med fem arme, hvis en masse af os tog fejl og Allah/den blå fyr var den gud, man burde have satset på).
Jeg skriver IKKE under på at jeg IKKE en morgen vågner og tænker ”nu er det fanme nok, nu har jeg brugte tid/penge/energi nok på det”