Jeg hører de værste beretninger om den kvindelige overgangsalder. Det er én af de eventyr, som får én til intenst at ønske, man var født som mand, og mon ikke det lige præcis er det som er meningen med det? Ligesom

1. Eventyret om mødommen – den der løgn om at det kan checkes om du har haft sex, hvis du er en pige – du har simpelthen en indbygget kontrolenhed i dit underliv, som du i virkeligheden ikke har https://red-center.dk/raadgivning/for-unge/viden-om-aeresrelaterede-konflikter/moedom/myter-og-fakta-om-koenskransen-moedommen/eller læs Gry Stevens Senderovitz’s bog ”Mødommen”, som hun har skrevet sammen med professor emeritus i retsmedicin Jørgen Lange Thomsen.

2. Horrorhistorien om overdrevet PMS – den der løgn om at ALLE kvinder bliver KOMPLET UBEREGNELIGE: Hysteriske, depressive, tudetanter uden kontakt med virkeligheden ca en uge om måneden – meget betrykkende at høre som ung pige eller arbejdsgiver, ikke?

Jeg vil derfor starte denne blog med at undre mig MEGET over hvor lidt der bliver skrevet om og medicineret på DEN MANDLIGE OVERGANGSALDER. Du ved der hvor de fleste mænd ikke længere kan opbygge muskelmasse mere, sædkvaliteten falder, de kan ikke tissse mere end 2 ml af gangen og det bliver meget svært at få den op at stå. Og hvad med hårpragten? Østkyst Hushlers har skrevet en glimrende sang om emnet: http://raptekster.dk/lyrics/%C3%B8stkyst-hustlers/stadigv%C3%A6k-cool-0

Som min onkel Erling siger (fisker, i go form og 75 år) ”Om mor’n ær A styw ollewææ ontan whuer A ska vuer styw” (oversættelse: om morgenen er jeg stiv undtagen der hvor jeg skal være stiv – dvs manden har stive led men ikke stiv…)

Psykisk kan penopausen/panikalderen/undergangsalderen/den mandlige overgangsalder også noget virkeligt fascinerende: Den kan tilsyneladende hensætte ellers fornuftige mænd til det rene vanvid, hvor de smider alt ud, de har brugt hele deres voksenliv på at bygge op: Fra børn og kone til parcelhus og pipfugl, mens de spiser viagra som smarties.

Så hvad kvinderne udsættes for er jo relativt beskedent ved siden af. Vi er som regel mere tilregnelige end visse andre køn. Kvinderne beretter som søvnmangel, depression, hedeture og en ældelse af huden som foregår overnight.

Jeg har fra forskellige pålidelige kilder, at det der FABEL om din vagina tørrer uhelbredeligt ud og dør, er en vild historie fra de varme lande, som een eller anden Jørgen Leth har fundet på.

En yndet fornærmelse at spørge kvinder omkring de 40 indfølende til symptomer og gå ud fra de er i overgangsalderen ….uagtet at de fleste er 45-50 før de mærker andet til deres kommende overgangsalder, end at de ikke kan blive gravide, om deres liv så afhang af det.

Vi glæder os ikke lige frem vel? Jeg kan svagt huske at nogle få havde det sådan med puberteten, som der heller ikke blev set frem til. Hvis vi kunne have taget de grønne piller fra Pippi Langstrømpe og helt ladet være med at blive voksne, havde nogle af os nok truffet det valg.

Velmenende bøger om at overgangsalderen har potentialet til at forvandle dig til en viis kvinde, som hviler i sig selv, hjælper ikke rigtigt på det.

Jeg har faktisk selv været i overgangsalderen….flere gange og hver gang kommet retur, men jeg ved det er en stakket frist, for en dag inden alt for længe rammer the real deal mig.

Min returbillet til overgangsalderen har foregået sådan her:

1. Jeg får IVF-behandling. Først får jeg at vide, at min cyklus er død og borte og mit eget hormonspejl lavt, fordi jeg havde den astronomiske alder af 43. Ja det er lige til at grine af, især nu hvor jeg er 46.  Men sjovt nok virker behandlingen ikke, fordi min egen cyklus hele tiden blander sig og fucker det hele op: Æggene er meget forskellige i størrelse og livmoderslimhinden/endometriet ikke modent til at tage imod dem.
2. Efter et par forsøg indfører min fertilitetslæge NEDREGULERING som bare betyder man får en medicin som slukker for ens egne hormoner og man ryger – midlertidigt – i overgangsalderen med et brag.

Det var virkeligt spændende. Jeg følte mig som en opdagelsesrejsende med kamera, bar røv (bogstaveligt) og tropehjelm var på vej ind i det frygtede, farlige og mystiske land som ingen endnu var vendt levende tilbage fra.

Selvfølgeligt fik jeg hedeture, dog ikke de der monsteragtige hvor kernetemperaturen stiger 6 grader – dvs helt seriøst fra at man småfryser til høj feber. Tænk at kroppen har indbygget sådan en lille festfyrværkeri-ting, hvad fanden skal det til for? Jeg sov dårligt og let, fik lidt ledsmerter men det generede mig ikke så meget mere end alt det andet der følger med IVF .Læs blog https://www.artnbirth.dk/2019/07/11/hvordan-bliver-man-gravid-naar-man-er-en-gammel-dame-om-ivf/

Der var 2 ting som virkeligt imponerede mig negativt ved den overgangsalder:

Hvis jeg ikke var meget omhyggelig med at udtrykke mine følelser autentisk blev jeg blev totalt depressiv. Læs ”Hvis jeg ikke viste vrede, beklagede mig eller sørgede, når jeg havde brug for det”, ja så blev jeg depressiv. Jeg er opdraget til at være en pæn pige og selv om jeg for VIRKELIGT mange år siden opgav den der pæne pige, kan nogle dårlige vaner hænge ved.

1,5 døgn efter sprøjten/næsesprayen med nedregulering var jeg nogle af gangene klar til at hænge mig i det nærmeste træ: Alle var jo trælse og jeg selv var den mest trælse af dem alle sammen. Efterhånden grinede jeg af det, fordi jeg kunne stille mit ur efter det, men jeg gøs også af respekt for dem der lever med depression. Respekt til jer, det er jo så vanvittigt ubehageligt at ord ikke kan beskrive det (fortsættes nedenfor).

Nu er medicinsk kollaps af hormonsystemet værre end naturligt, læs bare hvad Lone Dybkær (RIB Lone og tak for din indsats i kvindekampen) https://www.alt.dk/artikler/lone-dybkjaer-om-bog-skilsmisse-kaerlighed-sorg-og-kraeft, så mon ikke the real deal faktisk er mere nådig der?

Mit ansigt kollapsede og gav sig til at hænge (billede) det var gradvist nok til at jeg egentligt mest kunne se det da nedreguleringsmedicinen holdt op med at virke efter 3-4 uger. Så kravlede ansigtstrækkene på plads som efter en virkeligt vellykket ansigtsoperation. 

Så jeg har overvejet 3 ting, du kan gøre for at give den overgangsalder baghjul – de kræver lidt penge så en attitude om at det er værd at bruge penge på DIG er nødvendig, men TIL GENGÆLD behøver du ikke sidde og meditere og prøver at overbevise dig selv om at noget som ikke er fedt, faktisk i virkeligheden er fedt, for du bliver viis og slet ikke bitter og bla bla bla.

Hvad nu hvis jeg SLET ikke vil være en viis kvinde, men bare en cool boss bitch? Altså sådan en sej dame der følger sine drømme og har et fedt og inspireret liv?  Og set udefra er livsvisdom er ikke særligt godt hvis det er blandet op med en go gang bitterhed, efter min oplevelse.

For DU BLIVER SELVFØLGELIGT VIIS, men det er ikke en egenskab du nødvendigvis eftertragter. Her er de 3 ideer:

Første ide: UDSEENDE

TABUALARM. Nej jeg synes ikke ubetinget man skal have plastickirugi, sådan overordnet set og gamle damer som ligner gamle damer er SÅ COOL. Jeg vil selv gerne føre mig frem med furer og kridhvidt hår en dag. Men jeg synes vi kvinder skal give os selv lidt mere snor.

Det med udseendet er jo en kamp uden lige. Hvis du har en krop som min, er vægten f.eks en battle of the titans. Fra jeg fyldte 15 og havde ramt en nogenlunde blivende højde bestemte min-tror-vi-stadigt-lever-i-stenalderen-krop sig for følgende mønster: Du skal æde alt hvad du kommer i nærheden af, jo mere jo bedre, jo mere kulhydrat- og fedt-rigt jo bedre, så du har godt med reserver til når vi sidder hele vinteren i en kold hule uden mad lige om lidt. Jo tak krop. Selv efter mange år med masser af motion og LCHF har ikke overbevist mit system om fordelene ved et BMI under 57.

Kampene for en relativ beskeden vægt har været meget lange og sejrene meget kortvarige. En enkelt uregelmæssighed a la jul, IVF-behandling eller lidt graviditet og jeg vejer adskillige kilo mere. Vidar var da de 15 kilo ekstra værd, han kostede, men alligevel. For nylig skulle jeg ud med veninder efter corona-pandemien (Covid-19 = fitnesscenter lukket og masser af hygge med familien) og MIT SHAPEWEAR KNAGEDE, da jeg tog det på. I swear to God

“Det er ligesom når man skal have en våddragt på” sagde min tweenie indfølende mens hun indgående fulgte min nærkamp med tingesten der skulle genskabe de sørgelige rester af min talje.

Jeg klager ikke, jeg knager bare.

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste. Så hvis du synes du har nok i at holde din vægt nede OG hvis du begræder dit udseende og ikke kan acceptere eller vænne dig til det, så synes jeg virkeligt man som kvinde skal gøre kort proces og investere i noget plastikkirugi UDEN AT SKAMME SIG OVER DET. Selvfølgeligt er det fedt, hvis man bare er ok med det, og det håber jeg da virkeligt, jeg selv bliver. For det er en del bedøvelse man skal have og et par måneder, man ser mærkelig ud efter et facelift.

Men hvorfor er det egentligt vi har et ideal om at man skal acceptere noget man er superked af, hvis man er det? Og det er hat og briller at bruge mange 1000 kroner på dyre OG TOTALT INEFFEKTIVE CREMER som vi alle sammen VED ikke virker.

Og muligheden er der også for at du bare slipper billigt: Jeg har veninder som ser frygteligt godt ud på den anden side af overgangsalderen og 100% er uberørt af sprøjter og skalpeller.

Anden ide: FERTILITETEN – Hvem har Danmarks dyreste menstruationsblod? (fortsættes senere her i bloggen?

Hvis du begræder din tabte fertilitet fordi du har opgivet at finde prinsen at få en baby med efter mange års eftersøgning eller bare ønsker én baby til, fuldstændigt ulogisk og irrationelt, så husk at du kan få børn med hjælp fra pæne ordentlige steder i udlandet (skriv til mig, hvis du vil vide hvor) hvor de uden så meget ballade gør 50 årige gravide, bare de stadigt har en nogenlunde fungerende livmoder.

Nu tænker du måske, at jeg skulle være den SIDSTE Til at prædike sene graviditeter, men husk mine 2 dødfødte sønner, jeg fik som 36-årig og 45-årig,  døde af den samme fejl på navlesnoren – ikke noget aldersbetinget, men noget rent mekanisk med at min krop godt kan finde på at producere lange og snørklede navlesnore som er svære at presse blod igennem. Det er ikke særligt almindeligt, umuligt at forebygge og rammer sjældent den samme familie 2 gange, men hey man har lov til at være megauheldig og det var vi.

Selvom du har brugt x antal 1000 kroner kan en luftforandring hjælpe, for fertilitesbehandling er langt længere fremme i udlandet, hvilked bla Hedegaard er enig med mig i https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7383466/Markant-flere-barnl%C3%B8se-kan-blive-gravide-hvis-l%C3%A6gerne-skifter-medicin Hellere sent end aldrig. Dette emne tager jeg op igen senere her i bloggen….

Tredje ide: Tag din depression alvorlig

Hvis du bliver depressiv af overgangsalderen kan jeg kun sige: Jeg er MEGET ydmyg omkring depression efter jeg på mine turist-ture i overgangsalderen var depressiv i sølle 3 uger af gangen hver gang. Som sagt smider mig i støvet af respekt for folk som overlever år efter år med depression og du hører IKKE mig prædike råkost og motion eller endnu værre at en depressiv bør TAGE SIG SAMMEN  og måske køre lidt positiv psykologi, med et par glade affirmationer for at se lidt lysere på tingene. NEEEEJ. Hvis det var SÅ nemt tog én ud af 10 voksne danskere nok ikke lykkepiller med alle de bivirkninger og al den stigmatisering der følger med det. Så total respekt herfra og hvis du bliver depressiv på et hvilket som helst tidspunkt i dit liv, så få hjælp.

Helt privat har jeg haft gavn af psykologhjælp og selvudvikling for at blive bedre venner med mit indre barn. Meeeen jeg havde også en barndom fra helvede, så der var nok at rive i. Jeg elsker Tanja Eskesen https://tanjaeskesen.dk/som siger at (livs) kraften er vævet ind i (barndoms/mors-) såret og kun når man tør være i den smerte genfinder man sin oprindelige kraft. Men skal der lykkepiller ind over, så ret ryggen: Det er sgu da fair nok at være nød til det. Min morfar havde en enorm og behandlingsresistent depression INDEN effektiv psykofarmaka til behandling af det var opfundet: Uhadada det snakker vi stadigt IKKE op i familien.

MORALEN

Tro aldrig på din værdi som kvinde forringes, det er selvfølgeligt noget forbrugssamfundet har opfundet og mændene er ALT ANDET LIGE hårdere ramt på deres maskulinitet.

Næste blog handler om at fejre 1 års fødselsdag, for et barn som ikke er der, om vores ny indførte memorial-dag og om at romkugler har en god effekt på sorg.